Hvordan tager man engangs-overall på trin for trin?

Kontrol for revner, huller eller produktionsfejl

Før du tager en engangsoverall på, tag dig et øjeblik til grundigt at tjekke den. Se på hele overallen i godt lys, og læg især mærke til de vanskelige steder som søm, lynlåse og områder, hvor der opbygges spænding omkring skuldre og knæ. Glem heller ikke at føle med fingrene langs materialet, da små huller eller svage områder ikke altid er synlige ved blot at kigge. Disse små fejl kan lade farlige stoffer slippe igennem den beskyttende barriere, vi regner med. Hvis der er den mindste form for skade, bortskaf overallen med det samme. Forsøg på reparation virker ikke, da de kun er beregnet til ét brug. Sikkerheden først, folkens!

Sikring af søms, lukninger og beskyttende barrierefunktionalitet

Hvor godt et engangskørhylster virker, kommer helt an på, hvor solide sømene, lukningerne og tætningerne er. Tjek lynlåsene først – de skal glide smidigt uden at sidde fast eller gå itu. Undersøg også eventuel tape, der er sat på – den skal sidde fast, hvor den hører til, og ikke være begyndt at skrælle af. Kig grundigt på elastikdelen omkring håndled og ankler. Den bør føles stram, men ikke for snæver, og pas på evt. slitasje eller tynde steder, der måske let kan briste. Når du tjekker selve sømene, så sørg for, at de enten er ordentligt varmetætset eller syet godt sammen. Selv små sprækker eller løse tråde kan lade noget slippe ind, som vi bestemt ikke vil have trænger igennem. Det giver god mening at foretage denne hurtige kontrol, inden man tager tøjet på, for ingen ønsker at opdage fejl, når man allerede er dækket af det, som beskyttelsesudstyret skulle have beskyttet mod.

Bekræft kompatibilitet med den tiltænkte farepåvirkning

Det niveau af beskyttelse, som engangsdragter tilbyder, afhænger virkelig af, hvad de er lavet af, og hvordan de er konstrueret. Før du vælger en tilfældig dragt fra hylden, er det klogt at tjekke, hvad producenten faktisk siger om produktets specifikationer. Det vigtigste? Sørg for, at uanset hvad der bæres, kan det klare de farer, der måtte være til stede – tænk på kemikalier, der sprøjter rundt, mikroorganismer i luften eller støvpartikler, der svæver gennem arbejdsområdet. Materialerne betyder også noget. Polypropylen, SMS-stof eller måske endda en form for mikroporøs filmbehandling gør alle en forskel, når det gælder at beskytte arbejdstagerne. Og glem ikke de særlige behandlinger, der er tilføjet stoffets overflade. Mange ender med at føle sig beskyttet, selvom de reelt set ikke er det, fordi de har valgt forkert udstyr til opgaven. Rapporter om arbejdsulykker viser noget chokerende: cirka seks ud af ti gange, hvor beskyttelsesudstyr svigter, skyldes det simpelthen, at nogen bar forkert type drakt i forhold til de forhold, der var til stede.

Valg af den rigtige størrelse for optimal pasform og beskyttelse

Forståelse af størrelsesdiagrammer og kropsmål

At få præcise kropsmål er vigtigt, hvis vi ønsker tøj, der faktisk sidder rigtigt. Når du tager mål, skal du fokusere på tre nøgleområder: brystet på det bredeste sted, taljen hvor den naturligt bukker, og indersiden af benet fra skridtet ned til anklen. Sammenlign altid disse mål med det, producenten angiver i deres størrelsesguide. Undgå faldet i fælden med at tro, at almindelige tøjstørrelser gælder her, da størrelser på beskyttende tøj kan variere ganske meget mellem forskellige mærker. En undersøgelse, der blev offentliggjort sidste år i Journal of Occupational Safety, afslørede noget ret chokerende om udtjent beskyttende tøj. Undersøgelsen viste, at når arbejdere bærer udstyr, der ikke sidder korrekt, falder beskyttelsen med op til fyrre procent. Før du køber, skal du læse producentens anbefalinger om størrelse. Nogle virksomheder anbefaler at vælge en størrelse større, hvis du planlægger at have flere lag tøj på, mens andre hævder, at deres størrelser svarer ganske nøjagtigt til standardmål.

Afbalancering af mobilitet og dækning uden huller

Når man leder efter gode overaller, skal de dække kroppen fuldstændigt, men stadig give plads til fri bevægelse. Prøv først at løfte skuldrene op mod ørerne, dernæst afprøv, hvor dybt en person kan bøje sig ved hofterne under knæbøjninger, og til sidst gå normalt rundt for at mærke, hvor meget plads der er mellem skridtene. Små åbninger ved håndleddene, omkring anklerne eller endda lige under navlen kan udsætte dele af huden for farlige stoffer, der måtte svæve i luften. Sikkerhedsstandarder anbefaler faktisk, at ærmerne rækker to til tre tommer forbi handsker, mens ben-delen bør række helt ned over støvler eller sko. De bedste overaller har elastiske håndledsbande, justerbare stropper omkring midjen og knæpartier, der bukker naturligt i stedet for at føles stive. Disse små designdetaljer gør en kæmpe forskel for komforten under lange vagter, samtidig med at de holder skadelige stoffer ude.

Udfør en sidste pasformskontrol, inden du træder ind i arbejdszonen

For at teste, hvor godt beskyttelsesudstyret sidder, kan du prøve denne enkle metode: løft begge arme over hovedet for at se, om der er nogen sprækker omkring skuldrene, eller om materialet føles for stramt. Bøj derefter kroppen fremad i hoften og knæ for at sikre, at tøjet ikke trækker op under bevægelse. Tag et par skridt for at kontrollere, at anklerne forbliver dækket ordentligt under bevægelse. For de svære steder, som man selv ikke kan se, bed en anden om at tjekke ryggen, især tætheden, hvor hætten møder nakken. Ifølge nyere forskning offentliggjort i Workplace Safety Journal sidste år, formåede virksomheder, der følger skriftlige procedurer for pasformstest, at reducere kontaminationsproblemer med omkring to tredjedele i forhold til dem, der kun vurderede udstyret ved øjenmål uden ordentlige kontroller.